Der er en ting der er blevet meget klart for mig efter at have arbejdet som frivillig i chat-rådgivningen i Headspace i nogle måneder.

 

Når de unge henvender sig i chatten, så har flertallet det til fælles, at de har et stort behov for bare at blive lyttet til. Et standardspørgsmål fra os som rådgivere er at forhøre os, om den unge ikke har andre i sit netværk, som hun/han kan snakke med og ofte lyder svaret, at det er der, men at det er voksne, der er mest optaget af at fikse deres problemer.

Disse unge har typisk et stort tryk på deres indre mentale system og har derfor behov for at få lukket lidt af trykket ud. Når de møder voksne, som forsøger at hjælpe dem med deres udfordringer, ved at komme med løsningsforslag, så forøges det indre mentale tryk hos den unge, da der skal bruges energi på enten at afvise de løsningsforslagene eller at leve op til de forventninger, der knyttes til dem. Derfor kommer vi som voksne ofte til at gå galt i byen med vores velmenende omsorg for vores unge i krise.

 

”Bare at lytte” i en chat-rådgivning er en fin balancekunst, der kræver tålmodighed, rummelighed og lidt ”samtaleteknik”, men når den lykkes er det meget meningsfuldt og bekræftende.