Stress
Vi kender alle sammen det at opleve, at vi har en periode i vores liv, hvor vi har meget travlt – for mange deadlines vi ikke når, eller for meget vi udsætter og skubber foran os.
Af og til kan sådan en periode blive for lang – uden udsigt til at den slutter – og så er der en risiko for, at du bliver ramt af stress.
I terapi får du muligheden for, sammen med mig, at skabe dig et overblik over de forhold i dit liv, der er årsag til din stress. Vi vil sammen udforske, hvad det er i dig, der reagerer på forholdene, og arbejde på at du kan finde løsninger, der kan ændre på din situation.
Dette lyder meget mere enkelt end det er, og vil også kun kunne lade sig gøre, når der er tale om stress i let til middelsvær grad.
Jeg vil i mit møde med dig være opmærksom på, om din tilstand kræver en anden og mere specifik hjælp end den, som jeg har kompetencerne til at give dig – og jeg vil i givet fald hjælpe dig med at finde den rette hjælp.
Stress kategoriseres som en belastningstilstand, som opstår, når man oplever, at krav og forventninger overstiger de ressourcer man har, eller selv mener man har.
Selvom stress ofte omtales som en folkesygdom, er stress ikke en egentlig sygdom.
Stress kan opstå både i arbejds- og privatlivet og er gerne et udtryk for, at man ikke er i stand til at matche de udfordringer, man møder, med de ressourcer, man har.
Selvom stress ikke i sig selv er en sygdom, kan langvarig stress medføre andre sygdomme, og det er derfor vigtigt, at man får løst de problemer, der medfører stress. Ved langvarig stress har man forøget risiko for blodpropper, hjerte-kar-sygdomme og depression. Samtidig kan andre sygdomme som allergi, astma, psoriasis, herpes og diabetes forværres af stress.
Typiske tegn på stress
Når man er stresset, stiger kortisol- og adrenalinniveauet, så kroppen kan præstere sit ypperste. Denne ellers gavnlige effekt gælder dog kun, hvis stressbelastningen er kortvarig og efterfølges af hvile, motion og pauser. Hvis man derimod oplever en længerevarende stressbelastning, svækkes immunforsvaret. Puls og blodtryk stiger og øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Kortisol ophober sig og svækker hukommelsen og derfor oplever mange også, at de får sværere ved at huske – og dette kan sætte gang i en meget dårlig spiral, da ens ressourcer derved mindskes.
Det kan være meget forskelligt, hvordan man reagerer på stress. Der er dog nogle signaler, man kan være opmærksom på, som fx:
- Høj puls, hjertebanken
- Svedige håndflader
- Rysten, hovedpine
- Maveonde
- Svedeture
- Nedsat immunsystem, hyppige infektioner
- Appetitløshed
- Svimmelhed
- Nedsat sexlys
- Hukommelsessvigt og koncentrationsbesvær
- Søvnproblemer
- Træthed og anspændthed
- Utålmodighed
- Uforklarlig angst, depression
- Generel ulyst og overtænkning
Hvorfor får man stress?
Stress kan opstå både i arbejds- og privatlivet, og er gerne et udtryk for, at man ikke er i stand til at matche de udfordringer, man møder med de ressourcer, man har. Vi er alle forskellige og møder verden på forskellig vis. Det er derfor ens egen oplevelse af verden, der afgør, om noget er stressfyldt eller ej. Fx kan en underviser møde et nyt hold studerende på forskellige måder. Én ville tænke: ”hold da op, der er mange studerende, hvor er det fedt”. Og en anden ville tænke: ”puha, der er godt nok mange – jeg ved ikke om jeg kan klare det”.
Hvor nogle har en næsten ukuelig tro på egne evner og ressourcer, vil andre tvivle mere på deres kapacitet som menneske. Det betyder dog ikke, at sidstnævnte absolut vil få stress, da man kan lære at takle forskellige situationer mere hensigtsmæssigt. Nogle vil opleve én situation som travl, hvor andre ville opleve den som stressfyldt.
Hvor den travle vil have en følelse af lyst og engagement i at få løst opgaven og få energi af tempoet, selvom det er højt, vil den stressede ikke føle nogen glæde eller trivsel i opgaveløsningen. Og hvor den travle vil få lyst til at fejre, når målet er nået, vil den stressede kun se, at der er en ny opgave, der skal løses og haste videre.
Hvordan behandler man stress?
Hvis du eller en du kender oplever symptomer på stress, er det en god idé at søge hjælp. Stress, om det er arbejdsrelateret eller personligt, kan være svært at håndtere alene. Hvis det er svært at takle og svært at sige fra, kan man lære nogle metoder i et terapeutisk samarbejde, der kan hjælpe en fremover. Man kan fx lære at få et overblik over sin dag, blive bedre til at prioritere, planlægge sig ud af ophobning af opgaver eller arrangementer, blive bedre til at gøre én ting ad gangen, huske at holde pauser og koble af ind i mellem og blive bedre til at kommunikere klart til omverdenen. Samtidig er det vigtigt at have fokus på sund livsstil, og man kan øve sig i at forbedre sin vejrtrækning.
Jeg støtter mig i mit terapeutiske arbejde bla. til den beskrivelse af stress, som findes på Dansk Psykoterapeutforenings hjemmeside.
(www.psykoterapeutforeningen.dk).
Jeg har lånt dele af denne beskrivelse og gengiver den her på siden.
Stress kategoriseres som en belastningstilstand, som opstår, når man oplever, at krav og forventninger overstiger de ressourcer man har, eller selv mener man har.
Selvom stress ofte omtales som en folkesygdom, er stress ikke en egentlig sygdom.
Stress kan opstå både i arbejds- og privatlivet og er gerne et udtryk for, at man ikke er i stand til at matche de udfordringer, man møder, med de ressourcer, man har.
Selvom stress ikke i sig selv er en sygdom, kan langvarig stress medføre andre sygdomme, og det er derfor vigtigt, at man får løst de problemer, der medfører stress. Ved langvarig stress har man forøget risiko for blodpropper, hjerte-kar-sygdomme og depression. Samtidig kan andre sygdomme som allergi, astma, psoriasis, herpes og diabetes forværres af stress.
Typiske tegn på stress
Når man er stresset, stiger kortisol- og adrenalinniveauet, så kroppen kan præstere sit ypperste. Denne ellers gavnlige effekt gælder dog kun, hvis stressbelastningen er kortvarig og efterfølges af hvile, motion og pauser. Hvis man derimod oplever en længerevarende stressbelastning, svækkes immunforsvaret. Puls og blodtryk stiger og øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Kortisol ophober sig og svækker hukommelsen og derfor oplever mange også, at de får sværere ved at huske – og dette kan sætte gang i en meget dårlig spiral, da ens ressourcer derved mindskes.
Det kan være meget forskelligt, hvordan man reagerer på stress. Der er dog nogle signaler, man kan være opmærksom på, som fx:
- Høj puls, hjertebanken
- Svedige håndflader
- Rysten, hovedpine
- Maveonde
- Svedeture
- Nedsat immunsystem, hyppige infektioner
- Appetitløshed
- Svimmelhed
- Nedsat sexlys
- Hukommelsessvigt og koncentrationsbesvær
- Søvnproblemer
- Træthed og anspændthed
- Utålmodighed
- Uforklarlig angst, depression
- Generel ulyst og overtænkning
Hvorfor får man stress?
Stress kan opstå både i arbejds- og privatlivet, og er gerne et udtryk for, at man ikke er i stand til at matche de udfordringer, man møder med de ressourcer, man har. Vi er alle forskellige og møder verden på forskellig vis. Det er derfor ens egen oplevelse af verden, der afgør, om noget er stressfyldt eller ej. Fx kan en underviser møde et nyt hold studerende på forskellige måder. Én ville tænke: ”hold da op, der er mange studerende, hvor er det fedt”. Og en anden ville tænke: ”puha, der er godt nok mange – jeg ved ikke om jeg kan klare det”.
Hvor nogle har en næsten ukuelig tro på egne evner og ressourcer, vil andre tvivle mere på deres kapacitet som menneske. Det betyder dog ikke, at sidstnævnte absolut vil få stress, da man kan lære at takle forskellige situationer mere hensigtsmæssigt. Nogle vil opleve én situation som travl, hvor andre ville opleve den som stressfyldt.
Hvor den travle vil have en følelse af lyst og engagement i at få løst opgaven og få energi af tempoet, selvom det er højt, vil den stressede ikke føle nogen glæde eller trivsel i opgaveløsningen. Og hvor den travle vil få lyst til at fejre, når målet er nået, vil den stressede kun se, at der er en ny opgave, der skal løses og haste videre.
Hvordan behandler man stress?
Hvis du eller en du kender oplever symptomer på stress, er det en god idé at søge hjælp. Stress, om det er arbejdsrelateret eller personligt, kan være svært at håndtere alene. Hvis det er svært at takle og svært at sige fra, kan man lære nogle metoder i et terapeutisk samarbejde, der kan hjælpe en fremover. Man kan fx lære at få et overblik over sin dag, blive bedre til at prioritere, planlægge sig ud af ophobning af opgaver eller arrangementer, blive bedre til at gøre én ting ad gangen, huske at holde pauser og koble af ind i mellem og blive bedre til at kommunikere klart til omverdenen. Samtidig er det vigtigt at have fokus på sund livsstil, og man kan øve sig i at forbedre sin vejrtrækning.